In memorial.

Bullington's Chevy Chase (Uffe)

Uffe født d. 08-12-95 kl. 20.00  – død d. 08-12-07 kl. 00.02

Så skete det uundgåelige, Uffe er død 12 år gammel. 

Vi kom hjem d. 07-12-07 ved 23.45 tiden fra hygge ved venner og lukkede Uffe og Asta ud at tisse.

Herefter satte vi os med en lille øl og lod vovserne lege lidt. 

Uffe tonsede rundt og fik bullerflip og lagde sig for at hvile lidt som han plejer. Men hans vejrtrækning var mere tung end normalt og Asta forsøgte at opildne ham til leg, ved at puffe til ham og stå med rumpen i vejret.  

Normalt ville det afføde et lille irriteret bjæf og Uffe ville rejse sig og gå væk.

Men han blev liggende og trak vejret mere og mere tungt.

Jeg ringede til dyrlægen og aftalte at komme forbi med Uffe, men inden der var gået 2 min – så døde han stille og fredeligt omgivet af Stig og jeg. 

Asta blev lukket ind til Uffe igen, hun skulle se ved selvsyn, at Uffe var død. Hun puffede til ham med næsen – stillede sig op på hans skulder og stampede lidt på ham og gik så væk, da han ikke reagerede. Det skete 2 gange og så var det det. At hun fik lov at tage afsked med Uffe gjorde, at hun ikke leder efter ham – hun ved nemlig han er død. Men hold op hvor hun keder sig. 

Det ulykkelige var sket – vi havde mistet vores underskønne hanhund Uffe.

Aldrig har vi haft så skøn en hund – han tog imod først Agnes uden at kny. De to hyggede sig gevaldigt og han savnede hende frygteligt da hun blev aflivet sidste år. 

Så kom Asta ind i familien og det var noget af en opvågning for Uffe. Asta var og er noget af en håndfuld for alle omkring hende. Hun må være det man kalder et dampbarn – altid 110 km i timen. 

Men alt godt har en ende og Uffe måtte forlade denne verden 2 min efter han havde passeret de 12 år. Men det må også siges at være ret gået af en hund, der for 7 år siden fik en dødsdom på Landbohøjskolen i forbindelse med de hjertescanninger der blev lavet dengang.

Angiveligt havde et alt for stort hjerte – men Uffe vidste ikke heldigvis ikke noget om dette. 

Vores verden er blevet en tristere verden at leve i – en mere tom verden at leve i – men den går trods alt videre. Det er jo ikke en katastrofe, det er bare hammertrist L 

Tunge hilsner fra Lizzi, Stig og ikke mindst Asta.